Menu

Fredagskamp mod OB

image
TGH
22. august 2019 kl. 22:48

Der var nogen der havde spottet Tommy Møller Nielsen til vores hjemmekamp mod B.67 og som de fleste måske ved er han talentspejder for selveste Manchester United. Hvad han lavede der på vores ydmyge, men dog storslået anlæg kan man vist kun gisne om. Min vurdering vil dog være, at han var der for at scoute potentielle spillere fra Tveds talentfulde 1. hold :-) Kunne godt nævne nogle stykker han skulle holde godt øje med fremadrettet, men det lader jeg stå uforløst!!!

Vi skal en tur til OB, og det bliver en kamp som skal bevise om holdet er på rette vej. Efter vores premieresejr over oprykkeren skal vi nu møde en nedrykker som tabte deres første kamp. Hvis vi kan slå OB kan vi godt tillade os at sige, at vi nok ikke har skudt helt ved siden af, når vi taler om at ende i den øverste del af feltet.

Vi ved godt at sæsonen er ung, men holdet drømmer om mere og de drømme vil en sejr helt sikkert være med til at forstærke. Træningskulturen er intakt og holdet er helt med på hvad det kræver for at nå de mål, så vi tror på de 3 vigtige point som er påkrævet i bestræbelserne på at holdet vil få en vinderkultur som ikke er set længe i Tved Boldklub.

Kampen mod OB bliver spillet på deres kunst anlæg fredag d. 23/9 kl 19.00.