Menu

Optakt Tved - Broby

image
18. april 2018 kl. 13:10

Onsdag er der dømt lokalopgør på Tved Stadion, hvor FC Broby kommer på besøg.

Gæsterne ligger lunt i subtoppen og har stadigvæk kontakt til 2.pladsen, så er der er vigtige point på spil for at bevare denne mulighed. Efter en lang vinteropstart skal banerne nu tages i brug, og vi glæder os til første hjemmekamp. FC Broby ønskes velkommen til Tved stadion

Tved – FC Broby onsdag 18.april kl.18.45

Hvad kan vi forvente os af Tved i kampen mod FC Broby?

Jeg håber vi kan fortsætte stimen, idet vi nu har 5 sejre og 2 uafgjorte i de seneste 7 kampe med henblik formkurven. Med en sejr i dag, kan vi lægge stor afstand til bunden, og have muligheden for at kigge imod de hold vi skal forsøge at indhente. Samtidig har vinterperioden forhåbentlig gjort, at vi er blevet mere tydelige i vores spillestil, hvor mange af vores unge spillere bliver bedre og bedre. Sejren imod Sanderum viste, at vi også kan hente tre point gennem en taktisk og fysisk formåen med en stor løbevillighed, og mentalt komme tilbage og blive i kampen, når vi er bagud.

Det var også fint med en stærk 12.mand i Sanderum, hvor mange havde taget den tidlige morgenkøretur til Vestfalen Stadion for at støtte os.

Hvad ved I om FC Broby?

Vi kender FC Broby som et fysisk stærkt hold, der er stærke i nærkampene og i luftduellerne. Så har de vundet deres to første kampe og kommer sikker med en god portion selvtillid i bagagen.

Hvordan ser truppen ud?

Rask er på vej tilbage fra en lettere forstuvning, og Silas er hjemvendt fra rejse. Joachim og Martin Simon er langtidsskadet med deres korsbånd, og har brug for klubbens support i en lang og hård vej tilbage på fodboldbanen med operation, genoptræning, og så er der den mentale del, da genoptræning kan være kedelig og langtrukken over et helt år. Efter operationerne skal de genoptræne på fodboldbanen, og være med socialt sammen med holdkammeraterne hele vejen, så de inden for den givne tidsramme vil bevare troen, håbet og ikke mindst viljen og selvdisciplinen til at lave de daglige øvelser, mens de trives og har det godt.

 

Truppen:
Michael Berry
Morten Andersson
Thomas Novak
Mark Henriksen
Michael Holmskov
Jonas Rask
Martin Pedersen
Ricki Nguyen
Magnus Trommer
Mikkel Rudbech
Silas Flodin
Oliver Elnegaard
Nicolaj Garder
Kasper Hansen

Træner: Julian Johnsson
Assistenttræner: Andy Jørgensen
Målmandstræner: Morten Johansen
Holdleder: Johan ”Faxe” Pedersen
Massør/Fys: Kent Bjørkmann

Luk