Menu

Tveds damer tilbage i Fynserien efter endnu en sejr

image
25. oktober 2017 kl. 08:38
DSIO - Tved 1-4 (1-0)
Så blev det sidste kamp i efterårssæsonen ude mod DSIO, men på Fjordagers anlæg.
(Banerne i Odense er hårdt ramt efter et vådt efterår, så det er sikkert meget fornuftigt, at begynde at takke af for denne sæson).
Men sidste kamp og hvilken finale. Tveds damer var forud for opgøret meget tæt på en oprykning til Fynsserien. Et nederlag i dagens kamp mod DSIO, og vel at mærke, at de øvrige tophold vandt, kunne betyde, at oprykningen ikke blev en realitet. Sådan skulle det heldigvis ikke gå, for Tved vandt 4-1, sikrede sig førstepladsen i rækken og kan nu fortjent rykke op i Fynsserien. Og ikke nok med det, kan de i Tved Boldklub nu kalde sig det højst rangerende hold.
Med en del sol på himlen kunne dommeren fløjte op til dagens kamp.
Fodboldspillet blev aldrig rigtig kønt, men der var i sandhed hjerteblod og vilje bag de blåblusede fra Tved. DSIO var skarpe i deres omstillingsspil, havde nogle gode angrebsspillere og kom også foran 1-0 på en enormt flot ned- og medtagning af deres angriber, som dog i første omgang ikke kom forbi en godt spillende Michelle i målet, men kunne så score på riposten.
Forinden 1-0 målet havde Bille ellers været farlig et par gange, og havde også haft et stolpeskud, som godt kunne have brugt lidt mere saft og kraft.
Tvedpigerne har i dette efterår vist, at fight, vilje og sammenhold oftest er vejen frem når det flotte spil ikke flyder, og derfor kunne de også holde DSIO fra større chancer og selv få bedre og bedre fat i kampen. 1. halvleg blev en meget lige affære, og der kom desværre ingen udlignende mål fra Tved.
Det kom der til gengæld i 2. halvleg. En godt spillende Kira (som var blevet skiftet ind i stedet for Stærke, der måtte ud og have en pause, efter en hård tackling) var hele tiden pågående og det gav bonus. Et flot langskud fra hjørnet af feltet gik over målmanden og Tved udlignede til 1-1. Det mål satte endnu mere gang i Tved, viljen varede ved, men også det gode spil dukkede op. Og det gjorde Bille også mellem to DSIO-forsvarer efter en god stikning og kunne sikkert bringe Tvedpigerne på sejrskurs, 2-1. Pigerne ville heldigvis mere end bare at stille sig tilfredse, så efter flere fine opspil fik Kira igen en mulighed, som hun forløsende kunne lægge ind i målet.
3-1 til Tved og lettelsens suk kunne nu fornemmes rundt på holdet. Derfor løsnede spillet sig også en anelse op og Tvedpigerne kunne yderligere bringe sig i front på et dejligt hårdt og tørt skud fra Maria, som flere gange i kampen havde været lige ved og næsten, så det mål
var også en forløsning i sig selv.
Woman of the Match: Kira
Med denne sejr, førsteplads i rækken og oprykning til Fynsserien kan Tvedpigerne nu gå til en velfortjent vinterpause. Det har været en fantastisk sæson, hvor vi har haft rimeligt fremmøde til træning og spillet nogle gode kampe. Vi har fået sat sammenhold på dagsordenen og prioriteret, at kunne kigge hinanden i øjnene efter hver en træning og kamp og nikke anerkendende til hinanden - Det er sgu totalt i orden!
Det har været en fornøjelse, at være en del af et nyt kapitel i Tved-pigernes fodboldhistorie.
På trænerteamets vegne
Kenneth og Morten
Luk