Menu

Bliv Medlem

Er du interesseret i at spille fodbold?

1: Find det hold, der passer til netop din, eller dit barns alder. Du finder listen over hold og træningstider under menuen "Holdinfo"

2: Mød op til træning på det angivne tidspunkt. Vi anbefaler, at du tager kontakt til holdets trænere/holdledere forinden, men det er intet krav.  Kontaktoplysninger findes under "Holdinfo".

3: Træn med og se om fodbold er noget for dig. I Tved Boldklub kan man træne 3-4 gange uden at være indmeldt.

Indmeldelse

Hvis du, eller dit barn ønsker at bliv medlem så find dit hold i boksen ud fra det årstal du er født og følg vejledningen. 

Betaling / kontingent:

Første gang du skal betale kontingent, modtager du en mail med et betalingslink. Når du betaler tilmeldes dit betalingskort samtidig til en abonnementsordning. Det betyder, at kontingenter fremover automatisk trækkes på dit betalingskort. Der kan anvendes Dankort, VISA-kort og Mastercard. 

Du modtager en mail nogle dage før trækningen. Det er dit eget ansvar, at klubben har din rigtige mail. Opdater dine oplysninger under menuen "Kampklar" eller klik her

Kontingent opkræves april og september. Ingen medlemmer må stå i restance. Spillercertifikat tilbageholdes hvis der er en restance. Der kan være indsat en rabat når du tilmelder dig. Den rabat at sat ud fra hvor på året du er, så du ikke skal betale fuld pris første gang, hvis det er kort tid til næste ordinære opkrævning.

Hvad hvis jeg melder mig ud eller får nyt betalingskort?

Hvis du melder dig ud, inden der opkræves kontingent, trækkes der naturligvis ikke nogen penge fra dit kort. Manglende udmeldelse medfører fortsat kontingentbetaling og at skyldig kontingent medfører tilbageholdelse af spillercertifikat.

Som medlem af klubben, er det dit eget ansvar at melde dig ud når du ikke spiller mere. Hvis du ikke melder dig ud inden kontingent betalingen, så refunderes pengene ikke, heller ikke hvis du er stoppet med at spille for lang tid siden.

Du får en mail ca. 1 uge inden pengene trækkes og du kan derfor nemt når at reagere. Det er besværligt og tager tid at sende penge retur og da al arbejdskraft er frivillig, refunderes pengene ikke.

Hvis du får nyt betalingskort, modtager du igen en mail med et betalingslink. Her kan du så betale, og dit nye kort tilmeldes automatisk abonnementsordningen.

Opdatering af betalingsoplysninger:

Hvis du inden en betaling, ønsker at opdatere dine kortoplysninger, fx hvis du får en notifikation om at der snart skal betales kontingent, så kan du gøre det her Mit DBU

Klik på "Mine abonnementer" og følg vejledningen.

Er det sikkert?

Ja, dine kortoplysninger modtager hverken Tved Boldklub eller DBU. De behandles fortroligt og sikkert af QuickPay og Nets, der står bag betalingsløsningerne.

Kan jeg undgå abonnementsbetaling?

Nej, bestyrelsen har besluttet, at alle medlemmer betaler via abonnementsordning. Det valg af truffet for at minimere den tid, man ellers skal bruge på at rykke medlemmerne for betalinger. Husk på, at bestyrelsen er frivillige folk, der arbejder for din klub i deres fritid. Og den tid kan bruges på meget andet sjovere og mere udviklende for klubben, end at rykke for betalinger.

Udmeldelse

Klik HER for info om udmeldelse

Hvorfor skal jeg indmeldes?

Det ville være helt fantastisk hvis du vil være med i vores klub! Vores vigtigste formål er at sikre at det er sjovt og spændende at spille fodbold. At der er et miljø i klubben hvori man har lyst til at være og hvor det sociale er i højsæde. For at alt dette kan lade sig gøre og at der er råderum til det, er det nødvendigt at man deltager ved at være medlem.

Det er ikke muligt at deltage i kampe hos nogen klubber uden at være medlem. I forbindelse med kampe, udfyldelse et holdkort. Dette kan ikke udfyldes hvis spilleren ikke er registreret elektronisk som medlem og har betalt.

Tved Boldklub er meget mere end en fodboldklub. Det er et fællesskab hvor vi har det godt sammen og hvor alle bidrager med deres kontingent kroner, samt frivillige arbejdsindsats.

De aktiviteter klubben afholder og deltager i koster penge. Selvom store dele af foreningen er baseret på frivilligt arbejde, har Tved Boldklub også udgifter til lønninger og bla. drift af klubhus. Udstyr og bolde er ej heller gratis. 

Det med småt:

Kontingentsats fastsættes ved den årlige generalforsamling. Vi praktiserer ikke særlige rabatordninger. Trænere med børn i klubben kompenseres på anden vis. Søskenderabat bruger vi heller ikke da vores priser generelt er lave. Ved udmeldelse refunderes restperioder ikke.

 

Luk