Menu

Nyborg udnytter Tveds mangle på skarphed

image
03. oktober 2018 kl. 08:45

Nyborg-Tved 2- (0-1)
15’   0-1 Martin Pedersen
84’   2-0 Simon Larsen
90’   2-1 Lasse Jørgensen

Gult: - Michael Holmskov (Tved) Ukendt (Nyborg)
Rødt: -

Dommer: Andreas Holt

Tved: Berry – Jimmy, Michael, Mark, Andersson – Oliver, Magnus P, Ricki, Freno – Martin P, Victor – Mikkel, Torben, Silas.

Man Of The Match. Victor

En vindblæst torsdag i Nyborg, med motorvejen hele tiden susende i ørene, skulle drengene fra Tved forsøge at fortsætte den gode stime. Vi kommer super godt fra start, og sætter os hurtigt på opgøret. Det var tydeligt at Nyborg havde respekt for de resultater vi havde opnået i sæsonen, og derfor skabte vi hurtigt flere gode angreb mod Nyborgmålet. Det bedste kom efter 15 min, hvor vi flot og hurtigt kombinerede os gennem Nyborgs forsvar, og Victor i feltet flot kunne finde Martin P, der ikke fejlede og bragte os fortjent i front. Derefter skabte vi flere store chancer, og vi bør score 2-3 mål mere. Dog var skarpheden der ikke, og mod slutningen kom Nyborg bedre med. Lige inden pausen får de en mand ud 10 min, og derfor lå det til højrebenet at vi skulle afgøre kampen efter pausen. 

Det ville Nyborg dog anderledes. De kom ud med en mand i undertal og satte os under pres, noget som tydeligt frustrerede os. Den respekt de havde haft fra kampens start var væk, og de viste prøver på hvor farlige de kunne være på omstillinger. Vi fik dog stadig skabt vores chancer og mange af dem. Men ind ville bolden ikke. Det var tydeligt at det frustrede os at vi ikke kunne lukke kampen, og så skete det der ikke måtte ske. Efter 84 min ramte Nyborgs giftige omstillinger os. Jimmy glider uheldigvis, og efter et indlæg står den 1-1. Det gav Nyborg tro på mere, og efter 90 min blev det 2-1. Berry redder ellers flot bolden op på overlæggeren men Nyborgs angriber var først over den, og så var nederlaget en realitet.

Det var en tydelig chokeret målmand vi fangede efter opgøret.

“Det er en kamp vi aldrig må tabe. I første halvleg spiller vi noget af det bedste i meget lang tid, og vi bør afgøre kampen allerede der. Men når vi går så meget ned og ikke formår at lukke ballet, så er det nok fortjent vi ikke får point med hjem. Vi må arbejde os tilbage igen” Udtaler Michael Berry.

Næste kamp er mod Ringe på Tved Stadion. Søndag den 7. Oktober, kl. 11:00

Luk